Det første år i Aarhus
Så gik det første år med galleri i Aarhus – tju-hej – det er gået stærkt. Rigtig mange mennesker har besøgt mit galleri, hvilket har gjort mig umådelig glad. Intet er jo skønnere end at få lov til at vise kunsten frem.
Der har været en rigtig fin omsætning i galleriet og det er jeg dybt taknemlig over. Hver gang et maleri forlader mit galleri, ved jeg jo at maleriet er udvalgt til at hænge på en anden væg, hvor det kan pynte og prale, skabe stemning og blive kigget på.
Gæsteudstillere
I årets løb har 2 gæsteudstillerer været præcenteret i galleriet: Charlotte Bondorph Floor og Sepluk (René Czepluch). Tak til begge kunstenere for at skabe god stemning i galleriet samt vise meget flotte værker frem.
2017
Nu glæder jeg mig til at starte på 2017, som byder på flere gode samarbejder med andre gallerier, hvilket betyder at mine malerier fremover også kan ses på Galleri Himmerland og Galleri Art Corner. Det bliver spændende og jeg glæder mig rigtig meget.
Endnu engang tak til alle der har været forbi for at kigge, snakke, nyde, handle og hygge.
Rigtig Glædelig Jul samt Godt Nytår
Kærlig hilsen Marianne Helstrup