Abstrakte malerier med stærke farver
De stærke farver er drivkraften i mine abstrakte malerier. Gennem længere tid har jeg grundet lærredet med flere lag hvid og derefter arbejdet med de stærke farver, som kommer til at stå i kontrast til den hvide baggrund. Flere kunder har været bekymret for, om den hvide baggrund gør sig godt på den store hvide væg. Dette kan naturligvis løses ved at ramme malerierne ind i sorte eller lignende rammer, men selv synes jeg, at maleriene med den hvide baggrund, er flot på en hvid væg – uden at være indrammet. Det er heldigvis smag og behag og kun op til den enkelte at besluttet, hvordan maleriet skal præsenteres.
Under fanen malerier, kan du se de abstrakte malerier med hvid baggrund. Malerier kan også ses, når jeg d. 11. marts 2016, udstiller på Hillerød Kunstdage. Naturligvis kan maleriene altid ses i Galleri Marianne Helstrup, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C. Ring for aftale 4013 2506.