Mange besøgende i mit galleri
Jeg skal love for at Aarhus var vilde med idéen Prut-en-Pris. Faktisk ikke kun Aarhus, for der var kunder fra både Frederikssund, Hornbæk, Randers, Hinnerup, Silkeborg og Herning – ikke mindst Herning 🙂
Der blev tømt godt ud i galleriet og jeg var dybt berørt over den store interesse for mine malerier. Flere kunder har sendt fotos efter at malerierne er hængt op i deres hjem – tusind tak for det 🙂
Pressen
Herning Folkeblad sendte en journalist – og en rigtig fin artikel blev udgivet i Herning Folkeblad. Jeg har jo haft galleri i Herning i flere år inden jeg flyttede til Aarhus. Derfor var det skønt at kunne sende en hilsen til Herning, hvor mange hjem også har mine malerier på væggene.